Historier om rammer
Hatsuun jindó (Parting the clouds pass by, seek your way)
Hatsuun jindó (Parting the clouds pass by, seek your way).
Denne ramme er måske vigtigere i denne tid end nogensinde før. Det at finde sin egen vej kan være meget svært i vores tid, men alle de forskellige indtryk alle de stillinger man konstant skal tage i forhold til kommende uddannelse, job osv.
I karate finder man også sin egen vej. Dette er en vigtig del af det at forstå karate. Når du først forstår hvad karate er, hvad det kan, hvordan det kan bruges og mange andre ting, kan man begynde at lære sin egen forståelse af netop denne kampsport. De forskellige karateteknikker passer nemlig ikke lige godt til alle personer. Her har muskelmasse, smidighed, højde og mange andre forhold et indspil. Man kan gennem mange års træning danne sin egen forståelse for hvordan man bruger karate og hvordan man personligt skal udføre det, for at få det tilpasset til sin egen stil.
Dette kræver meget træning og endnu mere forståelse. Det var dog et af de meget vigtige principper da karate blev opfundet. Det var jo essentielt at det virkede, og derfor skulle hver mand finde sin forståelse af karate.
Med det sagt ønsker hele Aalborg Karate Skole at du finder din vej igennem karate.
Dôkan (the way is a circle)
The way is a circle.
Der er ikke noget slutpunkt for karate. Der er heller ikke noget endeligt mål for karate.
Der er dog en slutning i bæltesystemet. Den højeste rang man kan få i stilarten Wado Ryu karate er sort bælte med 10. Dan. Men da karate blev opfundet var der ikke noget bæltesystem, da det handlede om at forsvare sig selv. Det var ikke vigtigt hvem der havde det højeste bælte indbyrdes og derfor fandtes det ikke dengang.
I dag er bæltesystemet en måde vi bruger for at vise hvor meget man har trænet og hvor dygtig man er blevet. Dette gør at vi lynhurtigt kan målrette træningen og ambitionerne efter hver enkelt elev.
Men at karatetræningen er en cirkel referere til at man altid kan lære mere. Men også at man bliver nødt til at kunne forstå hinanden på tværs af bæltegrader, og kunne se løsningerne på samme måde som ens makker.
Når du starter til karate, er det svært i sig selv. Senere lærer du avancerede kata’er, kumite, Jiu kumite, Kobujutsu og så videre.
Der vil altid være noget nyt at lære og træne. Dette er historien bag rammen “the way is a circle”, som også danner fundament for en vigtigt tankegang hos enhver dygtig karateudøver.
Shin-gi-tai (spirit-technique-body)
Shin-gi-tai er de tre områder som den ideelle karateudøver skal besidde, for at kunne blive så dygtig som overhovedet muligt.
Den første del er ens mindset. Det er vigtigt at man besidder den rigtige ånd. Den første del her er lidt ligesom ken zen itchi. Man skal besidde zen. Mindsettet kan ikke ses fysisk, men det foregår kun i hovedet på udøveren.
Teknik er den anden del. Teknikken bliver trænet hver dag til træning. Det handler om stillinger, parader, spark, fejninger, bevægelser, kataer og meget mere. Dette er den eneste del der foregår og kan ses under træningerne.
Kroppen er den sidste ting man skal besidde, for at blive den ideelle karateudøver. Gennem karatetræning bliver ens krop opbygget med den rigtige form for muskler og man kan derfor sætte hak af ved denne.
Det er vigtigt at man har lange smidige og hurtige muskelfibre i karate. Dette fortælles der også om i Ikken hissatsu.
Disse tre ting kan igennem hele livet forbedres og det er nødvendigt, for altid at kunne være den ideelle karateudøver.
Ken zen itchi (Karate and zen are a unit)
Karate er ikke kun en kampsport for det fysiske. Det er præcis lige så vigtigt at have styr på det psykiske, når man træner karate.
Zen betyder at man kan koncentrere sig fuldt ud. Man kan sige at det betyder at ens sind er åbent og fuldt ud klar til alt hvad der skulle dukke op.
Når det siges at karate og zen er forenet, fortæller det altså om hvor stor en indflydelse det psykiske har på karate. Det er essentielt for den ideelle karateudøver at han har et åbent og afslappet sind.
Hver gang en time starter og hver gang en time slutter, bruges der nogle sekunder eller minutter på at komme tilbage til zen.
Når vi sætter os ned og lukker øjnene i starten, skal tiden bruges til at komme ind til zen og forberede sig psykisk på den følgende træning.
Når timen afsluttes gøres det samme. Dette kan siges at være for at “fordøje” det man lige har træne. Dermed forstår man det nemmere, husker det nemmere og kan komme tilbage til hverdagen med ro i sindet igen.
Ikken hissatsu (kill with one blow)
Karate startede, for Japanerne, som en kampsport der gjorde at de civile kunne forsvare sig mod røverier osv.
Helt tilbage fra den tid har der været tale om den helt optimale power. Dette kræver nogle få men komplicerede faktorer kan stemme overens. Den første faktor er muskelmasse. Det er essentielt at man som den ideelle karateudøver, har kræfter nok til at slå hårdt. Dette handler dog ikke bare om rå muskelstyrke, men om at man får opbygget små hurtige muskelfibre. Disse muskelfibre bliver der opbygget når man til karatetræning tager armbøjninger, mavebøjninger, træne balance gennem kataer osv.
Den anden faktor er hastighed. Det er helt essentielt at et stød, spark eller lignende er hurtigt. Både for at angrebet eller blokaden kan gennemføres på en modstander, men også for at opnå den optimale power. Dette trænes f.eks. gennem sprint, hurtige stød osv.
Med disse to faktorer, foruden en god basisstilling, den korrekte afstand og hofterotation gør at man har et godt fundament for at få power der kan “kill with one blow”.
Tokón (fighting spirit)
I karate har man et helt bestemt mind set, før man skal ind til en kamp. Dette gør sig ikke blot gældende inden en kumitekamp, men også før man skal ind til graduering, træning el.lign.
Som den ideelle karateudøver kan man dog veksle mellem hvilket mind set man skal benytte, alt efter hvad man er på vej ind til.
Denne ramme fortæller også om hvor vigtigt det er at være klar psykisk, når man er karateudøver. Det er også en af grundene, til at det kan være vigtigt at lære at presse sig selv og vide hvem man er, når man træner karate.
Som en traditionel karateklub bliver der sat fokus på denne psykiske træning på forskellige måder. Der kunne f.eks. nævnes begivenheder som når vi løber i vandet på bededagslejr og Jiu til gradueringer.
Mukin shôri (the way to succes has no short cuts)
Vejen til succes har ikke nogle genveje. Dette udsagn bevidner om hvor stor en del af den traditionelle karatekultur, der er bygget op om at karate er ting du kan lave hele dit liv. Uanset din alder kan du altid lære noget nyt, ikke kun på tværs af bæltegrader, men også alder.
Som karateudøver kan du udvikle dig hele livet og du kan konstant blive dygtigere. Det er vigtigt at man lærer at tilpasse sig til hvad ens krop kan formå. Dette kan også læres ved at se andre, som når man er instruktør, er på bededagslejr eller blot ser andre træne. Her kan man tydeligt se hvad modparten fysisk er i stand til og hvad vedkommende psykisk er i stand til.
At vejen til succes ikke har nogle genveje, kan ikke kun bruges i karate verdenen. Alle mennesker vil have svært ved nogle ting og det er kun gennem øvelse og træning at man bliver dygtigere til tingene.
Udtrykket har været en essentiel del af traditionel karate lige siden opfindelsen. Man bliver, ifølge karate, nødt til at træne og øve sig på alt hvad man vil være god til. Karate er en af tingene, og det bevidner om at denne kampsport kan være en del af dig hele livet.
